Riis Logistics
Historie

Historie

Velkommen til RIIS LOGISTICS A/S

RIIS LOGISTICS blev etableret i år 1996, da vores grundlægger Kristian Riis efter mange år som speditør i Padborg, flyttede til Hamburg for at starte virksomheden.
Efter 6 år i det tyske, valgte Kristian at flytte hjem igen, hvorefter RIIS LOGISTICS A/S blev åbnet i Padborg. Herefter er det gået stærkt. Med en løbende tilgang af dygtige medarbejdere er vi i dag 15 ansatte på kontoret i Padborg og 3 ansatte tilknyttet vores afdeling i Polens 4. største by, Wroclaw.

I dag beskæftiger vores disponenter 50 lastbiler, der primært transporterer industrigods til og fra hele Europa. Derudover har vi mere end 30 års erfaring i transport af tæpperuller, hvor vi med specialbiler- og udstyr leverer tæpper primært til Tyskland, Holland, Belgien og Polen.

Vores kollegaer i Polen, har i samarbejde med kontoret i Padborg, et stort netværk af ”sprintere”, som er varebiler, der med en lastekapacitet på 4 – 10 paller, leverer terminsgods dag til dag rundt omkring i hele Europa. Dette forretningsområde er vækstet meget gennem det sidste år, da ”just in time” princippet er meget vigtigt for mange af vores kunder.

I år 2015 blev der skiftet ud på direktørposten, og Michael Justesen blev udnævnt som CEO, da han gennem sine indtil da 6 år i virksomheden, og via sit indblik i den daglige drift, var den rigtige til at føre RIIS LOGISTICS A/S videre.
I dag består ejerkredsen dels af ansatte og dels af investorer.

Hvad kan vi gøre for jer?

Hvad kan vi gøre for jer?

Kontakt os, så finder vi den rigtige løsning til dig

Kontakt os idag